Sitemap  |  Kontakt  |  Om Ciao  |  
REJSEMÅL

Mobilhome Sicilien, Italien

CIAO ferieboliger kan tilbyde ophold på de mest eftertragtede campingpladser i Italien, som alle er ideel basis for en uforglemmelig ferie i dette skønne land. Vore campingpladser tilbyder alt hvad der kan forventes af et campingliv. Her finder man masser af aktiviteter for store og små, swimmingpools, og gode sandstrande ved de campingpladser som ligger direkte ved vandet. Campingpladsernes tilhørende supermarkeder forsyner en med dagligvarer, ligesom de fleste også har restauration med god italiensk mad, hvis far eller mor skal have en friaften. Alt sammen i en rolig og rar atmosfære, hvor det tit og ofte foregår på børnenes og de unges præmisser og hvor ønsket om en god og hyggelig ferie er udgangspunktet.
Sicilien er Italiens største ø og måske også med de største seværdigheder. Her finder man en symbiose af fantastisk klima, helt unikke kulturoplevelser blandet med fantastiske afvekslende naturoplevelser, eminent flotte og pittoriske byer, kridhvide badesandstrande der ender i et havblåt vand. Overalt vrimler det med minder fra historien om tilstedeværelsen af normannerne, spanierne, araberne og grækerne. Det er på Sicilien at man finder de mest velbevarede templer dels i Templernes Dal ved Agrigento og det utrolig smukt beliggende tempel i Segesta. Kejservillaen i Piazza Armerina med helt intakte og fornemme mosaikgulve findes ikke lige andre steder, ligesom de pragtfulde kirker med mosaikker i bl.a Monreale og Cefalú får en til at mærke det historiske sus. Ønsker man storbyens intense livsførelse kan man få dette i Palermo, hvor man også finder rester fra den byzantinske tid. Og ovenover alt ligger Etna med sine periodiske vulkanudbrud. Her kan man opleve den varme jord, samtidig med den bidende kolde vind får hårene til at rejse sig på arme og ben. Sicilien er uovertruffen, intet mindre. Dette sammenholdt med sicilianerne som et utroligt varmt, venligt og imødekommende folkefærd gør ophold på denne ø til en unik ferieoplevelse. CIAO ferieboliger har især valgt sine boliger ved kysten mellem Messina og Cefalú udfor de Æoliske Øer. Der er muligheder for ture til de Æoliske Øer med afgang fra Milazzo 35 km derfra. Et perfekt udgangspunkt for udflugter på øen, og afslapning ved dejlige sandstrande og klippekyster, med rig mulighed for at lade op til nye synsindtryk.
 Se rejser til Sicilien

 Oversigt over alle rejsemål

 Se kort over Sicilien

Udvalgte indkvarteringer i Sicilien


Camping Sporting Club Marina
Italien > Sicilien > Mazara del Vallo

Den trestjernede campingplads ligger ned til vandet 350m fra stranden i den sydvestlige del af Sicilien. Herfra kan man besøge de græske templer i Selinunte og Segesta. Der er fodbold, tennis, ....»

Læs mere om Camping Sporting Club Marina

 
     
PrisniveauAnkomstStjerneliste Yderligere info
Prisniveau A: højt Prisniveau B: over middel Prisniveau C: middel Prisniveau D: lavtValgfriTilføj til stjernelisten Tilføj Antal senge 6Afstand til indkøb 0 m






Gå direkte til: Sommerferie Storbyferie Skirejser Flybilletter Billeje Disneyland® Intern1 ApS