Sitemap  |  Kontakt  |  Om Ciao  |  
REJSEMÅL

Mobilhome Ligurien, Italien

CIAO ferieboliger kan tilbyde ophold på de mest eftertragtede campingpladser i Italien, som alle er ideel basis for en uforglemmelig ferie i dette skønne land. Vore campingpladser tilbyder alt hvad der kan forventes af et campingliv. Her finder man masser af aktiviteter for store og små, swimmingpools, og gode sandstrande ved de campingpladser som ligger direkte ved vandet. Campingpladsernes tilhørende supermarkeder forsyner en med dagligvarer, ligesom de fleste også har restauration med god italiensk mad, hvis far eller mor skal have en friaften. Alt sammen i en rolig og rar atmosfære, hvor det tit og ofte foregår på børnenes og de unges præmisser og hvor ønsket om en god og hyggelig ferie er udgangspunktet.
Ligurien er Den italienske Riviera, som ligger smukt, lunt og godt beskyttet af bjergene bag kysten. Derfor oplever man her gennem store dele af året et mildt klima. Flere steder ligger bjergene helt ned til kysten i form af klipper, så man får et enestående billede af Middelhavets blå hav, strande, vige og klippefremspring, iklædt en blomsterpragt uden lige.
I Ligurien finder man små skønne fiskerlandsbyer, og her kan man slappe af - eller køre rundt i det utroligt smukke landskab, som man finder oppe i baglandet. Kør ad den smukt anlagte kystvej Via Aurelia gennem byer med palmer og blomster i alverdens farver. Her er rige muligheder for at finde ram­men for en rigtig god ferie. Om aftenen går man tur i de respektive byer, og mon ikke en af de mange restaurationer lokker en til fisk, spaghetti, lasagne, pizza eller pesto? Tit og ofte er der processioner med udklædte personer, heste og flotte farver - dette gælder især i byen Pietra Ligure.
Her finder man de bedste stran­de og bademuligheder, samtidig med at der fra denne kyst er masser af muligheder for udflug­ter. Portofino, der med sin enestående skønhed og farver tiltrækker turister og rigmænd i deres yachter. Genova hovedbyen med sit historiske kvarter i en labyrint af snævre gader, og det storslåede akvarium, som er verdens næststørste med sine 49 bassiner og 5000 levende fisk. Sanremo med sin farverige blomsterpragt og interessante gamle bydel med snævre gyder og trappegader. Finalborgo med middelalderkvarteret omkranset af bymur. Drypstens-hulerne Grotta di Toirano og Grotta della Básura med spor efter fortidsmennesker og dyr. Endelig kan man snildt nå til Den franske Riviera med Monaco, Nice, Cannes og alle de smukke kunstnerbyer, der rummer kunstværker af bl.a. Picasso. Da der i Ligurien er mildt store dele af året - er Ligurien også et oplagt mål for ferie i både forår og efterår.
CIAO ferieboliger kan tilbyde vore kunder både den vestlige del af rivieraen, som rummer kysten Riviera dei Fiori - Blomster-Rivieraen, og den østlige Riviera delle Palme - Palme-Rivieraen.




Gå direkte til: Sommerferie Storbyferie Skirejser Flybilletter Billeje Disneyland® Intern1 ApS