|
|
|
REJSEMÅL 
Mobilhome Languedoc-Roussillon, Frankrig | CIAO ferieboliger kan præsentere et stort varieret og et af de bedste udbud af campingpladser i Frankrig. Disse campingpladser kan i dag mere betegnes som holiday village. Her vil I finde mange aktiviteter for børnene og en rar atmosfære, hvor man som børnefamilie føler sig velkommen. CIAO ferieboliger er desuden blevet særligt udvalgt på det skandinaviske marked til at præsentere et koncept som består af en kombination af et mobilhome og en bungalow. De er opstillet på nogle af de bedste campingpladser i det sydlige Frankrig - campingpladser som kan tilbyde alt hvad et campingliv fordrer. Her finder man masser af aktiviteter for store og små, så som tennis, legeplads, swimmingpools, minigolf, bordtennis og cykeludlejning. Herudover tilbyder stort set alle vore campingpladser underholdning for børnene – men der er også blevet plads til de unge og forældrene. På alle steder er der mulighed for indkøb i tilhørende supermarked, ligesom det på de fleste steder er muligt at spise på campingpladsens restauration. Alt foregår i en atmosfære af hygge, afslapning og samvær. Samtidig ligger vore campingpladser centralt i de forskellige egne, således at der er rig mulighed for at tage på ture til seværdigheder af både arkitektonisk, kulturel og naturoplevelses karakter.
Langs hele kysten af regionen Languedoc-Roussillon finder man en badesandstrand som er bred og utrolig børnevenlig, da den skråner meget lidt ud i vandet. Derudover er Languedoc-Roussillon en kaskade af kuperet landskab med vinmarker, der brydes af landskaber med nærmest ørkenagtigt skær, af laguner, af bjerghuler, af smukke byer beliggende i en frodighed og af klostre, der ligger øde, samt små herlige byer langs kysten. Overalt hviler Pyrenæerne bagved med sine barske bjerge. Der er rig mulighed for sportsudøvelse, så som tennis, golf, og selvfølgelig alle former for vandsport. Languedoc-Roussillon´s veje, langs hvilke cypresser og laurbærtræer står, bringer en rundt til de mange udflugtsmuligheder, som denne herlige region byder på. Carcassone er hoved-attraktionen i denne region. Et fuldstændigt fæstningsanlæg fra Middelalderen, som ligger smukt og højt over selve byen. Der ligger mange spændende timer indenfor de vældige fæstningsmure og tårne. Collioure ligger smukt og betagende i en farvesymfoni af hav, himmel, lyserøde klipper og grønne bjerge. Elne har et af Frankrigs smukkeste og mest velbevarede klostre fra det 11. Årh. Les Corbières er et vidunderligt afvekslende område på 3.000 kvadratkilometer, hvor man finder vinmarker, slotte og borge. Her finder man byer med brolagte gader, middelalderbroer og gamle huse, hvor tiden går sin egen gang. l´Abbaye de Fontfroide har smukke gotiske gallerier, og ligger ensomt i en grøn dal. St. Martin-du-Carnigou er et smukt og fuldstændig velbevaret kloster, der ligger højt på en klippeknold midt mellem betagende natur og bjergslugter. Ta´ enten æselstien med skiltning eller en hæsblæsende jeeptur derop. Ceret er en skøn lille by, som har et museum for moderne kunst med bl.a. Picasso, der har boet i byen, Chagall og Matisse.
Villefrance-de-Conflent med smukke huse fra 15. og 16 århun-drede, samt en fuldkommen intakt mur fra middelalderen. Teatre Museu Dalí ligger i Spanien i byen Figueres lige ovre på den anden side af grænsen. Se denne skønne malers eget værk som museum og nyd en paella på et af byens dejlige torve. Og endelig Andorra den lille stat, hvor man kan købe afgiftsfri.
Vore ferieboliger og campingpladser ligger i og ved byer direkte ved vandet, og alle er ideelle som ophold og udgangspunkt for de talrige spændende udflugter i denne skønne del af Frankrig.
Se rejser til Languedoc-Roussillon Oversigt over alle rejsemål Se kort over Languedoc-RoussillonUdvalgte indkvarteringer i Languedoc-RoussillonCamping Elysée mobilhome 4/5 Frankrig > Languedoc-Roussillon > Grau du Roi - Port Camargue
Centralt beliggende lige ved sandstrand og sø. Der er olympisk swimmingpool samt stor børnepool. Endvidere er der tennis, minigolf, pétanque og legeplads. Der er reception, supermarked, restaurant, ....»
Læs mere om Camping Elysée mobilhome 4/5
| |
| |
Camping Elysée Mobilhome 5/6 Frankrig > Languedoc-Roussillon > Grau du Roi - Port Camargue
Centralt beliggende lige ved sandstrand og sø. Der er olympisk swimmingpool samt stor børnepool. Endvidere er der tennis, minigolf, pétanque og legeplads. Der er reception, supermarked, restaurant, ....»
Læs mere om Camping Elysée Mobilhome 5/6
| |
| |
Camping La Pinède mobilhome 4/6P Frankrig > Languedoc-Roussillon > Cap d?Agde
Camping La Pinède ligger ved byen Agde ved Middelhavet 3,5 km fra 20 km lang sandstrand. Disse mobilhomes ligger skyggefuldt. Der er 2 km til indkøb. I Agde og i Cap d’Agde finder man et stort ....»
Læs mere om Camping La Pinède mobilhome 4/6P
| |
| |
| 




|
|
|
|
|
|