|
|
|
REJSEMÅL 
Mobilhome Ardèche, Frankrig | CIAO ferieboliger kan præsentere et stort varieret og et af de bedste udbud af campingpladser i Frankrig. Disse campingpladser kan i dag mere betegnes som holiday village. Her vil I finde mange aktiviteter for børnene og en rar atmosfære, hvor man som børnefamilie føler sig velkommen. CIAO ferieboliger er desuden blevet særligt udvalgt på det skandinaviske marked til at præsentere et koncept som består af en kombination af et mobilhome og en bungalow. De er opstillet på nogle af de bedste campingpladser i det sydlige Frankrig - campingpladser som kan tilbyde alt hvad et campingliv fordrer. Her finder man masser af aktiviteter for store og små, så som tennis, legeplads, swimmingpools, minigolf, bordtennis og cykeludlejning. Herudover tilbyder stort set alle vore campingpladser underholdning for børnene – men der er også blevet plads til de unge og forældrene. På alle steder er der mulighed for indkøb i tilhørende supermarked, ligesom det på de fleste steder er muligt at spise på campingpladsens restauration. Alt foregår i en atmosfære af hygge, afslapning og samvær. Samtidig ligger vore campingpladser centralt i de forskellige egne, således at der er rig mulighed for at tage på ture til seværdigheder af både arkitektonisk, kulturel og naturoplevelses karakter. Ardèche er et oplagt feriemål, hvis ønsket er middelalderlige landsbyer, smukke kurbyer, søer og floder, som snor sig i Frankrigs mest betagende slugter med et utal af grotter. Ardèchefloden er et kapitel for sig. Lej her en kano og få en på opleveren, som holder resten af ens liv. Floden snor sig 30 kilometer i et storslået natursceneri, som bl.a. rummer underet Pont d´Arc, som er en naturskabt klippebro over floden. Langs floden er der flere steder mulighed for at bade og tage en slapper, mens man betragter de flotte kalkholdige klippeformationer. For dem der foretrækker landevejen slynger denne sig langs floden og flere steder er der panoramaplateauer, hvor man kan betragte den storslåede natur og det kanopadlende folk. I Grotte de Marzal finder man en underjordisk katedral af stalakitter, hvor drypsten danner figurer – og længere inde i grotten møder man en palet af krystaller, som tilsammen danner La Salle de Diamants. Dagen sluttes af i de spændende restauranter, hvor man spiser utroligt god og lækker fransk mad.
| 



|
|
|
|
|
|